Om os

Kennel Ajstrupmosens er grundlagt af Finn Jensen, som har pigerne Heidi og Naja. I samarbejde drives kennelen af stor lyst og interesse for de ruhårede hønsehunde.
Finn fik sin første ruåret hønsehund i 1976, det var en lille og forsigtig tæve. Oplevelserne med hende var det, der vagte Finns interesse for netop denne race. Siden da er det blevet til et utal af gode oplevelser i disse skønne hundes selskab.
I mange år var det jagt og hundedressur, der havde Finns interesse. Tilbage i 1998 avlede vi det første kuld hvalpe, her åbnede sig igen en spændende og lærerig verden. Siden er det indtil nu blevet til flere dejlige kuld.
Selvom Heidi og Naja er flyttet hjemmefra, sætter de stadig en stor lid i at præge, nusse og træne hvalpene, og hvis muligt hjælper Naja gerne med til fødslen. Hele familien er med til at sørge for, at både hvalpene og moderen er sunde og veltilfredse. Hvalpene er inde de første 3 uger, og når de selv begynder at spise samt kravle ud af kassen, bliver de flyttet ud i et stort isoleret hundehus med inden- og udendørs løbegård samt ekstra legeplads på græs og under bærbuskene.
Vi gør meget ud af at have tæt kontakt med vores hunde, hvilket betyder, at de er inde, når vi er hjemme. Foruden den indendørshygge nyder både hundene og os at gå lange ture i Hammer Bakker, som kun ligger få kilometer væk.
Indenfor de seneste 5 - 6 år er Finn begyndt at interessere sig for at gå på prøve med hundende, det væres sig både schweiss, apporterings-  og markprøver med flere præmieringer til følge. 
I forbindelse med salg af hunde til England har Finn flere gange være på kanin-, sneppe- og fasanjagt, men også jagt på rådyr og krondyr i England. 

Avlsformål:
Hundene avles selvfølgelig til jagt, men hunden skal også være en god og kærlig familiehund, og derfor bruges der mange timer i selskab med hvalpene hver dag.
Hundene avles hen imod, at de skal være nemme at dressere, og derfor bestræbes der på at holde avlen i de danske linier, da vi mener, at disse er nemmere at arbejde med for den almindelig kyndige jæger.