Athene var tredje generation af egen tæver, hun var fra 2006 og er hvalp fra første kuld efter Noa og Springbjerglunds Milton. Hun var en dejlig opmærksomhedssøgende tæve, der i 2008 var mest vindende unghund i region 1. Hun havde førstepræmie på mark og havde ved Irsksetter Klubbens apporteringsprøve været pokalvinder for kontinentale hunde, hun havde ligeledes førstepræmie ved både 4 timers 300 meter schweiss og international udstilling.
Finn havde i januar 2010 Athene med i England på sneppe- og fasanjagt, her viste hun mange gode stand for sneppe og fasan.
I 2010 fik Athene sit første kuld hvalpe, og i april 2012 fik hun sit andet kuld hvalpe, hvor en af tæverne er solgt til England, hvor hun skal bruges som schweisshund.